Blandt Frederiksstadens tage i det indre København tårner Marmorkirkens irgrønne kobberkuppel op. Det første spadestik til Marmorkirken – eller Frederiks Kirke, som kirken rigtigt hedder – blev taget i 1749 under Frederik 5. Byggeriet gik imidlertid i stå efter kongens død, og først over 100 år senere fortsatte byggeriet, da den kendte finansmand C. F. Tietgen overtog ejerskabet. Kirken blev færdigopført i 1894, og er den dag i dag stadig et af Københavns smukkeste og mest ikoniske byggerier.
top of page
bottom of page

